Eksamensprojekt - update 3

Denne gang har Sara og jeg arbejdet videre på vores figurer. Vi har lavet 4 ½ figurer ca., som dog stadig skal finpudses. Næste gang skal vi lave videre på figurerne og finde ud af noget med trappen.

Eksamensprojekt update 2

Denne gang har Sara og jeg fundet ud af, hvad vi vil lave til vores eksamensprojekt. Vi vi lave en parafrase over kunstværket til venstre. Det er et kunstværk fra Prag, som omhandler jøderne efter 2. verdenskrig. Trappen skal ses oppefra, hvor jøden mangler store dele af sin krop. Jo længere nede af trappen man kigger, jo mere "hel" er han. Det er et symbol på, at jøderne lige efter krigen var meget ødelagte - både fysisk og psykisk. Men efter nogle år kommer de længere ned af trappen og bliver (måske) hele mennesker igen. Vi har tænkt os at lave en formparafrase, så vi vil have figurerne og trappen med - dog i andre materialer. Mennesket vil vi lave i ler, og trappen bliver jern.
I stedet for at det, som det oprindelige kunstværk, handler om jøder, vil vi lave det om, så det handler om indvandrere. På vores værk vil vi lave en kvinde med burka, som, jo længere ned af trappen man kommer, mister mere og mere af sig selv. Dette skal symbolisere, at de indvandrere, som kommer til Danmark, skal lave rigtig meget om på sig selv for at "passe ind" i den danske kultur. Mange danskere vil ikke acceptere indvandrere/udlændinge før at de er næsten ligesom alle andre danskere. Dvs. at de ikke må gå med tørklæde/burka og de skal spise traditionel dansk mad. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet for alle danskere, men vi mener, at mange danskere er meget fordømmende overfor nye og fremmede kulturer og mennesker. Derfor valgte vi at sætte fokus på dette emne. Vi har indtil videre nået at starte på den første kvindefigur. Det næste vi skal gøre, er at lave flere figurer.

Dette er den første skitse af vores parafrase.

Dette er hvad vi indtil videre har nået at lave på vores projekt. 

Eksamensprojekt update 1

Denne gang har Sara og jeg været i idéfasen, og har tegnet og snakket meget om, hvad vi havde lyst til at lave til projektet. Vi er endnu ikke kommet frem til én ting, så det må være dét, vi skal gøre næste gang.

Dannelsens Rum - Det Rituelle Rum

1.       Din oplevelse af bygningerne.

På museet var det mest behageligt at være nede i halvcirklen, fordi der var meget lyst, åbent og stort. Grundet de cirkulære vinduer i loftet, er rummet lyst op og virker større, end det egentligt er.
På gymnasiet føler man sig mest tilpas i aulaen, da det ligesom museet er stort, lyst og rummeligt, og der er derfor ingen trykket stemning.

2.       Din perspektivering.

Museet mindede mig meget om en kirke, da den er bygget op ligesom en kirke. Akustikken på museet minder også meget om en kirke, da der var ekko og generelt meget dårlig akustik. Museet er helt hvidt, hvilket også gør, at man kan perspektivere det til en kirke. Gymnasiet synes jeg derimod ikke virker som et rituelt rum på nogen måde. Det er generelt meget funktionsdygtigt.  

Praktisk øvelse i dekonstruktivistisk arkitektur: Kreer din egen arkitekturmodel

Idéen med at kreere vores egen arkitekturmodel var, at vi skulle dekonstruere de figurer, vi startede ud med. Dvs. at jeg har de-konstueret elefanterne i min dekonstruktivistiske arkitekturmodel.
Modellen skulle til sidst ligne et "hus" med vægge, tag og en indgang. Indgangen i min arkitekturmodel kan ses på billedet til venstre.

Denne dekonstruktiviske bygning kan jeg perspektivere min egen bygning til. Begge er meget abstrakte. På begge "bygninger" går taget ud over murene. Det gør, at bygningen ser en smule "gemt" ud i forhold til taget.
Der er ikke fokus på funktionismen, men derimod en nyfortolkning af modernismen.
Dog er farverne meget forskellige. På min bygning er der kun brugt de akromatiske farver, hvorimod der på den anden bygning er i den brækkede brune farve.

Praktisk øvelse med ostevoksskulptur

Som skrevet tidligere har jeg valgt at lave min ostevoksskulptur ud fra nedenstående skitse.

Sådan så min skulptur ud efter den første time med den praktiske øvelse.

Dette resultatet midt i 2. time med den praktiske øvelse.





















Dette blev resultatet af min ostevoksskulptur.

Den skulptur, jeg har valgt, som slet minder lidt om min egen skulptur er Alberto Giacometti's Gående Mand (1960) i bronze. Denne har jeg valgt, fordi jeg synes, der er nogle ligheder mellem de to. F.eks. er begge skulpturer smalle og tynde med lange arme. Dog er benene på Giacomettis skulptur noget længere end benene på min skulptur.

Den skulptur, jeg har valgt, som slet ikke minder om  min egen, er Michelangelos David i hvis marmor fra 1504. Denne skulptur har jeg valgt, fordi den er meget forskellig fra min egen. Min skulptur er noget mere abstrakt og nærmere end forvrængning af menneskekroppen end et realistisk billede på denne. Michelangelos David er meget realistisk, og kunne i egentlig være et virkeligt menneske. Her er alle proportioner realistiske, hvilket de ikke er på min skulptur.






Det, som jeg ville have ud af at lave min skulptur, var ikke et realistisk billede af et menneske, men blot en figur, som var en forvrængning af en egentlig menneskekrop.

Praktisk øvelse - croquistegning

Jeg har valgt at lave min ostevoksskulptur ud fra denne skitse:

Jeg har valgt den fordi jeg synes, der er forholdsvis meget bevægelse i den. Det ser ud til, at man godt kan få lavet en skulptur med masser af bevægelse og dynamik i, hvilket er det, jeg går efter at få lavet. 

 Jeg synes, det var rigtig svært at tegne croquistegning, da vi ikke fik ret lang tid til at tegne de forskellige mennesker i de forskellige positioner. Derfor var det en udfordring for mig. 

Teoretisk opsamling / perspektivering som afslutning af emnet Kroppen i Kunsten

1. 

   Umberto Boccioni: Sammenfatning af menneskets dynamik (1913)
   

   Kunstneren har arbejdet med forvrængning på skulpturen 'sammenfatning af menneskets dynamik' på den måde, at han har villet skabe en skulptur, som man, efter at have kigget lidt nærmere på dem, kan se er et menneske. Dette har han måske gjort for at vise hvordan han mener, vi mennesker er opbygget. Han har givet skulpturen skarpe kanter og,efter hvad jeg kan se også horn. Dette tror jeg han har gjort for at vise noget om menneskets sind. Her viser han, at vi mennesker, efter Umbertos mening, ikke er ligeså "uskyldige" som vi ser ud. Han har vist, hvordan han tror, vi mennesker ser ud "under overfladen".
   
   





'Venus fra Milo' (ca. 130-100 f.kr.), græsk skulptur i marmor





Med skulpturen 'Venus fra Milo' har kunstneren lavet det, der på den tid, var idealet. 
skulpturen af Venus viser herved, hvordan det var ideelt at se ud i Grækenland på den tid. Lighederne er, at man godt kan se, at begge skal forestille et menneske, mens forskellene f.eks. er, at Venus viser et ideal mens 'sammenfatning af menneskets dynamik' nærmere viser en forestilling eller en anskuelse af, hvordan mennesket er. 

Ekskursion til Holstebro kunstmuseum - teoretisk reflektion

Vi var med billedkunstholdet på ekskursion til Holstebro kunstmuseum d. 7/1 - 2015

Den oplevelse som gjorde mest indtryk på mig var klart undrekammeret. I de syv glasskabe var mange besynderlige og til tider ulækre tinge. Det var virkelig en oplevelse at se de forskellige ting. B.la. skrumpehovedet og hestekraniet gjorde et stort indtryk på mig og fik mig til at væmmes.

Jeg synes, at besøget på museet var spændende og meget lærerigt. Vi fik muligheden for at se mange forskellige skulpturer i virkeligheden. Dette var meget anderledes i forhold til vores teoritimer hjemme på skolen.

Vi fik til opgave at arbejde med og analysere Martin Erik Andersens skulptur "Death is not the end" fra 2008. 
Selve skulpturen var en silikoneafstøbning af et arabisk tæppe, som var sat fast på et gitter. Den var lavet i en hvid/gennemsigtig farve. Denne var fokuspunktet i udstillingen, og den var ca. 220 cm * 190 cm. På forsiden af denne skulptur var 2 stativer, hvorpå der hang 3 lamper med henholdsvis rødt, gult og grønt lys i. På jorden nedenfor stativerne ligger en stang, hvorpå der ligger 3 strikklude. Foran silikoneafstøbningen ligger et billede/print, og i hjørnet af rummet/udstillingen, ligger et hvidt tæppe. 

Tæppeafstøbningen er oplyst bagfra af en aflang lyselilla neonlampe, som er dækket af strikklude. Inde i afstøbningen er flere arabiske aviser støbt med ind i. Også bagpå står en "spotlight"lampe, som igen er dækket af en strikklud. Her er et lille stativ, hvorpå der hænger en form for strikkede blomster. Bagved stativet står et spejl. Også bagved afstøbningen er en lille højtaler, som spiller arabisk musik.

De associationer jeg får, når jeg ser denne udstilling er, at det er meget oplyst. Det virker meget gennemført med det arabiske tema. Det er en meget anderledes og også lidt underlig skulptur, som virkelig sætter tankerne i gang. Den giver en tredimensional effekt, da man skal bevæge sig rundt om værket, og i virkeligheden rundt i hele rummet, for at få den fulde effekt af skulpturen.

Vi har, for at forstå skulpturen bedre, fået lidt specialviden på museet. Denne skulptur har været en del af en mørkelagt udstilling, hvor der både har været en skulptur, som symboliserer helvede, og en skulptur som symboliserer himlen. Vi er i gruppen kommet frem til at denne skulptur må symbolisere himlen, da det hele er meget lyst og behageligt at se på. Det kunstneren ville have ud af at lave denne skulptur var, hvordan mennesker ville bevæge sig rundt i et mørkt rum med kun meget lidt lys. Han ville skabe et møde med det kendte og det ukendte. Det er meget svært at se, hvad kunstnerens mening med denne skulptur er, men han vil helst sikkert have beskueren til at undre sig.

Skulpturen set forfra

Skulpturen set fra siden

Nærbillede af én af de strikkede blomster

Skulpturen set fra højre

Kroppen i kunsten - praktisk øvelse: croquis tegninger

Vi skulle i dag tegne croquistegninger i billedkunst

Jeg synes, det var rigtig spændende, men også udfordrende. F.eks. var det lidt svært at gå fra ingen tid at have overhovedet til pludselig at have lang tid til at tegne detaljer osv. på tegningen.
Alt i alt har det været en rigtig god praktisk øvelse.

Jeg har valgt at lave min ostevoksskulptur ud fra denne tegning: 

Grunden til jeg valgte netop den tegning er, at jeg synes den har meget dynamik i forhold til nogle af de andre skitser, jeg lavede. Der er noget at arbejde ud fra i denne tegning, og udover det, synes jeg også, at det blev en okay skitse.