De tre gratier

Selvom de to billeder oprindeligt er de samme 3 kvinder, er der meget forskel på billederne.
Billedet til venstre er meget mere realistisk både for den tid, men også tiden i dag. Billedet til højre viser en mere idealpræget krop. (sådan som vi ser idealet i dag). De to billeder afspejler meget godt forskellene på samfundet dengang og nu både i forhold til kunsten som helhed og i forhold til kropsidealer. Dengang var det i orden at være lidt overvægtig og have "former", mens idealet i dag er at have en mere trænet og slank krop.

Lighederne ved billederne er, at de begge afbilleder de samme 3 kvinder (gratier.) Begge billeder er lavet ud fra tidens kropsideal. På begge billeder er gratierne skinnende og lysende. Dog er der på billedet til venstre en lidt mere "guddommelig" stemning ved at kvinderne er meget blege og er nærmest lyst op.

Forskellene på billederne er b.la. farvekontrasterne. Billedet til venstre er, som skrevet tidligere, mere realistisk at se på. Derfor er farverne mere rolige og naturlige. Her er billederne brækkede, for at de ikke skal fremstå ligeså voldsomme. Farverne på billedet til højre er derimod meget kraftige. Der er brugt de tre primærfarver blå, gul og rød for at billedet skal være mere iøjnefaldende.
Der er også meget forskel på oplevelsen af rum i de to billeder. På billedet til venstre er der brugt optiske gradienter for at skabe rum, mens der på billedet til højre faktisk ikke er skabt rum. Her kunne gratierne ligeså godt være stillet ind i et fotostudie. Baggrunden er bare mørkerød.

Der er også meget forskel på måden gratierne er fremstillet på. Som skrevet tidligere er de på billedet til venstre fremstillet på en guddommelig, næsten engleagtig måde. På billedet til højre er de fremstillet mere seksuelle og vulgære.

Indledende refleksion til emnet Kroppen i Kunsten

Når jeg hører ordet kropsideal tænker jeg både historisk og nutidigt. Historisk har kropsidealerne ændret sig meget igennem tiden. Engang havde Marilyn Monroe den krop, som alle ville have, mens kropsidealet i dag hælder mere imod det trænede, men slanke. Dog tror jeg altid, at det har været ideelt med en ”hourglass figure”. Dette vil det formegentlig fortsætte med at være - dog med ændringer. Når jeg hører ordet kropsideal kommer jeg også til at tænke på barbiedukker. Disse er blevet kommenteret meget, da mange mener, at de ikke viser en realistiske skildring af den ”normale” kvindekrop.   

Visualiseringsøvelse: Se og Hør-farvebrikken.

1. Jeg synes, at det har været rigtig spændende at arbejde med farveteori i praksis. Når man arbejder med det i praksis, kan man pludseligt se, at det man har lært, fungerer i virkeligheden. Det var især tydeligt, da vi malede "vores egen" Ittens farvecirkel. Dér kunne man se, at primærfarverne blå, rød og gul faktisk blev til sekundærfarverne orange, grøn og violet, når man blandede dem. Derefter kunne man se, at sekundærfarverne også blev til tertiærfarverne gul/grøn, grøn/blå, blå/lilla, lyserød, rød/orange og gul/orange.
Da vi derefter skulle male vores farvebrik, kunne man se, at man kunne brække farverne og køre dem op og ned i valør, som man ville.

2.

 3. Jeg synes, at det var rigtig dejligt, at det var en fast opgave, vi skulle lave. Det var sjovt at opdage, hvordan teorien hang sammen med dét vi lavede i praksis. Jeg synes, at det er en rigtig god idé med en sådan opgave fordi man kan se, hvordan de forskellige brikker hænger til det samlede billede.
Dog havde jeg på enkelte tidspunkter lyst til at ændre lidt på min brik, hvis jeg kom i tanke om noget, der kunne se flot ud i sammenhængen.

Farver - teoretisk formal- og betydningsanalyse

I dag fik vi til opgave at lave en teoretisk analyse af et billede. Jeg har valgt at lave en analyse af Pablo Picasso's "Tragedien" fra 1903.

I dette billede er der brugt meget kolde farver. B.la. blå, grå og hvid. Det er et valør-maleri, da farverne blå og grå er blevet kørt op og ned i valør for at skabe forskellige mætningsgrader af farverne. Farven blå er en primærfarve, og grå er en mellemting mellem sort og hvid.

Blå symboliserer i dette billede noget koldt og følelsesløst. Den grå farve symboliserer depression, mangel på energi og den hvide farve symboliserer tomhed, kulde, blodløshed og evt. død. Den sorte farve symboliserer igen depression, død og undertrykkelse. Grunden til at netop disse farver er brugt i maleriet er for at skabe et sørgeligt billede. Vi kigger på billedet og får ondt af menneskene. De ser kolde og tomme ud. Deres hud har en mærkelig grå/gul farve. Her symboliserer den gule farve usundhed og svaghed.

I billedet er der forholdsvis skarpe kontraster mellem menneskene i forgrunden og vandet og himmelen i baggrunden. Dette kan vi se, selvom det næsten er de samme farver, der er brugt i hele billedet.
Farverne i billedet er brækket med både sort og hvid, da der som sagt er forskellige valører. 

Fotoøvelse - Farvesymbolik

I dag skulle vi tage et billede af en genstand, der har en primærfarve, som en beskuer ville kunne gætte. Det kunne man gøre ved at vælge en genstand, som alle ved, hvilken farve har.
Jeg valgte at tage et billede af en førstehjælpskasse, da de fleste ved, at den er rød.
Som beskuer ser man en primærfarve som mere iøjnefaldende. Man husker derfor en primærfarve bedre end en sekundær- eller tertiær farve. F.eks. hvis man tænker på en rose, tænker man på den dybe røde farve. Eller hvis man tænker på et æble - også den røde farve. Primærfarverne sætter sig fast i vores hjerne og vi husker dem bedre.

Hvilken farve har denne førstehjælpskasse? 

Selvportrætter - Selfie

I dag handler indlægget om "selfies." Vi skulle tage et selfie, som vi mener, repræsenterer os selv.
Derfor har jeg taget et selfie med min bedste veninde Teresa. Det har jeg gjort, fordi vi tilbringer rigtig meget tid sammen, og fordi hun betyder ubeskriveligt meget for mig. På billedet har vi solbriller på, da det symboliserer, hvor meget jeg elsker sommer.
Jeg har valgt ikke at sætte mig selv direkte i centrum på billedet, da jeg ikke er en person, der nyder meget opmærksomhed. På billedet har vi næsten ens tøj på, da vi ligner hinanden rigtig meget - Måske ikke på ydersiden, men på indersiden!

Lys/skygge - Visualiseringsøvelse - 2 tegninger

Vores opgave var at vise, hvor meget forskel der er på lys og skygge i et billede. Vi skulle lave 2 billeder, hvor det ene var på sort kardus og det andet på hvidt.

På det sorte kardus skulle vi kun tegne den del af genstanden, der blev oplyst. Dette gjorde vi i mørke med et stearinlys som den eneste lyskilde.

 På det hvide kardus var det omvendt. Vi skulle kun tegne skyggen på/af genstanden. Vi skulle altså både tegne egenskyggen og slagskyggen.  Egenskyggen ligger på selve lysestagen(holderen) og på foden, mens slagskyggen bliver "slået" ud ved siden af lysestagen i venstre side. (Hvis billedet vendte rigtigt). Denne tegning tegnede vi med naturligt lys (solen) som lyskilde.

Impressionisme fotoøvelse

 Vi har fået til opgave at tage 8 billeder af det samme motiv på forskellige tidspunkter. Evt. forskellige dage. Mine billeder ser sådan ud: 

Billede 1: d. 27/9 Kl. 10:25-Himmelen er klar. Solen er fremme og står lavt, hvilket får træerne til at kaste lange skygger. Alt ser meget klart og skarpt ud. Der er skarpe kontrastlinjer i fotoet. 

Billede 2: d. 27/9 Kl. 13:15 - Himmelen er overskyet, dog er solen brudt igennem. Næsten ingen skygger, da solen står højt på himmelen. Alt er meget skarpt og klart - Igen er der skarpe kontrastlinjer i billedet.  

Billede 3: d. 27/9 Kl. 19:18 - Solen er gået ned. Vejret er stadig klart, men det er begyndt at blive mørkere. Farverne bliver mere varme og himlen bliver rødlig. Der er stadig skarpe kontrastlinjer, men i og med at det bliver mørkere, bliver de sværere at se. 

Billede 4: d. 28/9 Kl. 7:38 - Solen er stået op, men er ikke brudt igennem endnu. Derfor er der ingen skygger. Det er klart og skarpt, men ikke meget lyst. Himlen er meget kold i farverne - Grå/Lys blå/hvid. Der er skarpe konturlinjer. 

Billede 5: d. 28/9 Kl. 13:50 - Solen står højt på himmelen, så ingen skygger. Dog er solen bag skyer. Igen er der skarpe konturlinjer i billedet. 

Billede 6: d. 28/9 Kl 19:17 - Solen er ved at gå ned. Solnedgang - Lyserød himmel. Der er mørkere end tidligere på dagen, men det er stadig klart vejr.  

Billede 7: d. 29/9 Kl. 06:46 - Det er meget tåget, derfor ingen sol eller skygger. Meget svage kontrastlinjer i midtergrunden, og i baggrunden kan vi ikke længere se linjerne, da de er udvisket af tågen. Kolde farver. 

Billede 8: d. 29/9 Kl. 18:57 - Solen er ved at gå ned. Derfor er det ikke lyst. Ingen skygger. Der er stærke kontrastlinjer i billedet. 

Th Lundbye "En dansk kyst." Rumskabelse

I dag har vi fået til opgave at fortælle hvilke virkemidler, der er brugt, for at skabe rum i et billede.

På dette billede er der noget natur i forgrunden, hvilket skaber repoussoir. Der er optiske gradienter, som slører træerne i baggrunden. Der er lineære gradienter i billedet, som gør, at træerne i baggrunden er mindre end træerne tættere på. Naturen i forgrunden overlapper noget af bakken og stranden. Naturen, der som sagt skaber repoussoir, er i forgrunden, resten af naturen, bakken og menneskene er i mellemgrunden, og himmelen er i baggrunden. 
Horisontlinjen kan vi se begynder i mellemgrunden i venstre side og forsvinder bag ved klippen/bakken i midten og til højre i billedet. Billedet er dynamisk, da der er mange diagonale linjer, og billedet i sig selv virker uroligt. Skyerne, klippen og vandet giver uro i billedet.

Th Lundbye - En dansk kyst

Reflektion

Vi skulle i dag reflektere over et billede fra nogle øvelser, vi havde fået udleveret. Jeg har valgt billede 2, hvor Jesus sidder med sine disciple til den sidste nadver. Billedet hedder "Den Sidste Nadver, og er malet af Leonardo Da Vinci (1495-1498)

På billedet er der brugt perspektiv for at skabe dybde, overlapning hvor bordet overlapper menneskerne og repoussoir med den hvide genstand nederst i midten af billedet. Der er både brugt optiske- og lineære gradienter. De optiske er i baggrunden af billedet, hvor landskabet man kan se i vinduet, er mindre skarpt end resten af billedet. De  lineære er loftet og dørene, som bliver mindre og mindre, jo længere væk det er. Billedet er statisk, da man kan se, at rummet er fyldt af ro, og Jesus skaber en trekantskomposition sammen med den hvide firkant nederst i midten af billedet.

Rum og perspektiv - Perspektivtegning

I dag har vi arbejdet med rum og perspektiv - nærmere bestemt perspektivtegning. Vi fik til opgave at sætte os på gangen og tegne, hvad vi så. Vi skulle tegne vægge, loft, gulv, malerier og døre. Formålet med denne øvelse var at lære, hvordan man tegner perspektivtegning - og ikke mindst hvilke størrelsesforhold de forskellige genstande skulle have. Dét ved opgaven, som jeg synes, er udfordrende er størrelsesforholdene og placeringen af døre og malerier. Jeg synes, at det er gået fint indtil videre, selvom det har været lidt udfordrende. Jeg har lavet loft, gulv, vægge og 3 døre på den ene side. Jeg mangler stadig dørene på den anden side og malerierne. Det er næste skridt i processen.

Så er perspektivtegningen færdig. Formålet med denne øvelse var at lære hvordan et rum egentlig ser ud, men også at vise, at det er muligt at tegne perspektiv i et billede bare med få lige linjer. 

Rumteoriøvelse

I dag skulle vi beskrive et billede med de fagord vi indtil videre har arbejdet med. Jeg valgte Caspar David Friedrich's maleri "Bjergbestiger" fra 1818. På billedet er der trekantskomposition med manden og den klippeblok han står på. Billedet er statisk fordi trekanten står stabilt på fladen. (Bunden af billedet.) 

Rummet i billedet er skabt med repossouir-effekten. Manden er meget stor i forhold til klipperne i baggrunden. Derved kan man se, at han står tættere på end f.eks. klippen/bjerget til højre for hans hoved. Der er også brugt optiske gradienter på billedet, da klipperne i baggrunden er udviskede og ser lidt slørede og uklare ud. En anden ting som også er brugt på billedet er overlapning. Klippen som bjegbestigeren står på overlapper resten af landskabet og tågen i baggrunden. 

Farverne på maleriet er meget grå og mørkebrune farver. Derfor skærer bjergbestigeren kraftigt igennem, da farverne på hans hår og tøj står i kontrast til farverne på resten af billedet. Han står i centrum af billedet, og det er derfor ham, der er fokus på.
På maleriet er der brugt overlapning f.eks. ved at manden overlapper klipperne og tågen i baggrunden af billedet. 

Statiske og dynamiske collager

Vi har i dag lavet collager for at vise, hvad forskellen på et statisk og dynamisk billede er. På billedet overfor ser I et dynamisk billede. Billedet er lidt rodet og der er ingen symmetri. Jeg har lavet diagonale linjer med den blå trekant næsten i midten på billedet. Det har jeg gjort for at vise, at selvom man sætter noget ind i midten på et billede, betyder det ikke, at billedet nødvendigvis er statisk.  

På collagen herover ser I et statisk billede. Her er der både vertikale og horisontale linjer hvilket gør, at billedet bliver roligt at se på. Der er ingen rod eller forstyrrelser for øjet. Collagen er symmetrisk, da man kan sætte en symmetriakse op vandret i midten af billedet. 

Komposition - Statiske og dynamiske billeder - tableau vivant

I dag arbejdede med komposition af et billede. Vi fik nogle billeder, som vi skulle prøve at lave selv. Vi skulle forsøge at mærke, hvordan det føltes i kroppen at gengive sådanne billeder.
Øvelsen hedder tableau vivant.
Billedet til venstre/øverst er det dynamiske billede, da der er mange diagonale linjer.
Billedet til højre/nederst er det statiske, da linjerne er horisontale og vertikale.

"Judith dræber Holofernes" (1612-1621)               "Bonjour Monsieur Courbet" (1854)
Af  Artemisia Gentileschi                                         Af Gustave Courbet